Når stressen rammer
Forestil dig, at du kører glad eller rimelig glad afsted på arbejdet om morgenen og om eftermiddagen eller lige efter frokosten, hvor chefen giver dig endnu en opgave på dit i forvejen overfyldte skrivebord, så kollapser du. Måske sortner det for øjnene og dine kolleger får dig hjulpet, måske kører de dig til vagtlægen eller hjem, hvis du er nogenlunde
okay. Chokket rammer dig bagefter, fordi hvad var der gået forud for at du skulle komme helt derud?
Dette kan være et eksempel på stress, når stressen rammer hårdt og pludseligt, men stress kan også komme snigende, hvor man får kropsligt ubehag, kvalme, svimmelhed, hovedpine, ondt flere steder m.m. men de fleste tager blot en panodil og kører videre i samme høje tempo og tænker, at det er bagateller.
Stress er næsten blevet til en folkesygdom, hvor ca. 12% af befolkningen lider af alvorlig stress. Det svarer til ca. 430.000 danskere, som har symptomer på alvorlig stress.
Der er 500.000 henvendelser i almen praksis hvert år relateret til stress.
Stress er skyld i en million fraværsdage årligt, og 30.000 hospitalsindlæggelser. Tallene er fra stressforeningen i Danmark.
Så hvor højt er tallet for mennesker med mild form eller moderat form for stress? Det kunne jeg ikke finde, og det er måske heller ikke registreret, da der nok er mange, der ikke taler om, at de føler sig stresset eller er bevidst om deres symptomer?
Hvad mon de høje stresstal i dagens Danmark skyldes? For højt et tempo på arbejdet og i hverdagen generelt, eller er vi blevet et præstationsland, hvor det ydre betyder mere end det indre? Fx en fin titel, et flot hjem, en smart bil osv. Så måske er man mere optaget af at blive økonomiske stærke, hvor det materielle fylder rigtig meget. Man jagter en ekstra gulerod hele tiden, og glemmer rejsen, processen og nærværet? Det er selvfølgelig lidt groft skitseret.
Rigtig mange af klienter, der kommer i min klinik, fortæller at de bare gerne vil være dem selv, og gøre det der gør dem glade, og slippe for at præstere i hverdagen, og måske endda skrue lidt ned for tempoet i deres liv. Men så bekymrer de sig om deres økonomi. Fordi hvis mor eller far pludselig holder op med at arbejde og sætter sig hen i et hjørne og begynder at male billeder, eller går på utallige yoga retreats eller andet, hvem skal så forsørge børnene og dem selv?
Jeg taler her med mine klienter om, ikke at tage det helt store spring, hvis det er muligt, men få implementeret de gode ting, såsom at male, tage på yogaretreats eller andre hobbyer, i de små til at begynde med. Og måske gå lidt ned i tid på arbejdet.
For at vende tilbage til fx stress på arbejdet, og hvad man evt. kan gøre ved det. Jeg har ikke det perfekte løsningsforslag som passer til alle. Jeg forsøger blot at pege på nogle gode ting og inspirere, så kan man se om det er noget der passer til én, og hvis ikke, så er der sikkert noget andet der gør.
Det vigtige er, at man først bemærker stressen i sit liv, at man bliver bevidst om, at man føler sig stresset flere gange om dagen. Så er det vigtigt at begynde at blive bevidst om det, for at finde ud af hvad man kan gøre. Når man først mærker at pulsen stiger, kan man fx tage nogle dybe indåndinger og puste langsomt ud. Og samtidig lægge mere mærke til tankemylder, er det tanken om et forestående møde, der giver stress eller andre omstændigheder på jobbet, eller tanken om ens barn har glemt madpakke eller andet, der kan give anledning til stress tanker?
Ellers kan man forsøge;
- At sænke paraderne lidt, sænke sit ambitionsniveau og vid at tingene nok skal gå. Tillid til processen, selvom jeg godt ved at det kan være meget svært, især for dem der er meget kontrolstyret.
- Sænke skuldrene lidt. Tal lidt ekstra med kollegaen, tag dig lidt ekstra tid til at drikke kaffen, eller være lidt mere nærværende i det du laver, uanset om du er tømrer, pædagog eller kassedame.
- Spørg om hjælp til en opgave, det kan være svært for nogle at spørge om hjælp. Men ofte vil andre gerne hjælpe én, men de har brug for at vide det.
- Gå en tur i frokostpausen og få lidt frisk luft
Det kan også være, at man har forsøgt i en længere periode; at gå lidt ned i tid på arbejdet, husket pauserne, få dyrket nogle hobbyer, få mere tid med børnene, familie og venner. Men stressen er der bare stadig, så må man dykke længere ned i det, og mærke efter at der må være noget, der gør at stressen kommer på banen. Så er der flere ting der skal ændres, måske er det det forkerte job, måske
bliver du aldrig glad i det job, selvom du var det engang. Men vi mennesker ændrer os, måske har du brug for et jobskifte eller karriereskifte. Det kan føles meget skræmmende at lave store ændringer i sit liv, men det føles heller ikke godt at have en hverdag med stress og måske negative tanker.
Så kunne det hjælpe at lave en oversigt over, hvad der gør én glad og hvad kunne du tænke dig inderst inde, hvis du vidste at du ville blive støttet økonomisk og på alle fronter i dit liv?
Hvis stressen har ramt én på den alvorlige måde, hvor man bliver lagt ned og kan ingenting, så bliver man virkelig nødt til at mærke efter, om man skal lave nogle markante ændringer i sit liv. Det hjælper sjældent at vende tilbage til samme job og i samme stilling, så opbygger man blot stressen igen stille og roligt.
Et stressforløb, uanset om det er voldsomt eller mildt, vil gerne fortælle dig noget. Stressforløbet vil dig noget, og hvad det er, er kun dig der kan finde ud af det. Andre mennesker kan støtte dig i processen og være der for dig, men det er kun dig, der ved hvordan du har det, og hvad dine behov er.
Så kan man opsøge en terapeut og få hjælp og støtte til at mærke sine behov og finde en vej ud af stressen. Det er ikke et svaghedstegn at få hjælp og støtte udefra, og det betyder heller ikke at man ikke selv kan finde ud af tingene. Det er snarere en styrke at vælge at træde i karakter overfor sig selv og dermed få vejledning og støtte af en terapeut til at komme igennem stressforløbet på en givende og nærende måde, som passer til én og hermed at finde vejen hjem i sig selv.